WORKSHOPPEN
Sæt fokus på dedikation og jeres kernetrivsel
I 18 år havde jeg fokus på langtidssyge, højt sygefravær, behandling og forebyggelse af stress. Derefter 18 års fokus på langtidsfriske med lavt sygefravær, høj trivsel og et ekstra gear eller to, når der er brug for det. Målet var at sætte fokus på det, vi alle kan lære af de langtidsfriske, men også hvordan vi passer godt på dem, der næsten aldrig er syge, næsten altid er glade, og som går forrest, når der er brug for en ekstra indsats.
Det har jeg indsamlet 18 års værdifuld viden om, og udviklet strategier til at lede, hjælpe og gøre langtidsfriske medarbejdere langtidsholdbare. Det er aldrig lykkedes at sætte mere fokus på dem, uden at skabe et A hold og et B hold, samt øge skamfølelsen hos dem med langtidssygefravær eller højt sygefravær. Det værste I kan gøre er: Vi laver et projekt med fokus på langtidsfriske for at spare penge på sygefravær. Det bedste I kan gøre er at lave nogle enkle og målrettede indsatser med fokus på dedikation og kernetrivsel til gavn for alle jeres medarbejdere.
Vil du vide mere om workshoppen eller booke den, så skriv uforpligtende til henrik@highriskclub.dk
workshoppen
sekundantomsorg
Lær at lede og hjælpe den dedikerede
Samurai betyder “Den som tjener”, og dedikerede medarbejdere tjener godt. Ikke nødvendigvis i kroner, euros eller kryptovaluta, men indstillingen på jobbet, og når de har fri, er at give næsten alt undtagen op.
Sekundant betyder “Fighterens hjælper under kamp”, og “Vidnet ved duel på liv og død”. Sekundantomsorg er den hjælp, ledelse og fortrolighed, som det dedikerede menneske har brug for før, under og efter en ekstra krævende tid.
Halv eller hel dags leder- og arbejdsmiljøworkshop, der giver ledere, AMR´s og TR´s en fælles viden, et fælles sprog og et stærkt fællesskab. Booking skriv til henrik@highriskclub.dk.